17. maj, flaget og norske traditioner

Norges nationaldag er 17. maj. Den markerer, at grundloven blev vedtaget på Eidsvoll i 1814, og den fejres med børnetog, flag og bunad. Det norske flag har et mørkeblåt kors med hvide kanter på rød bund, og dets nuværende udseende går tilbage til 1821. Denne side samler også nogle af de mest kendte traditioner omkring jul, sankthans og mad.

17. maj – grunnlovsdagen

Den 17. maj 1814 undertegnede medlemmerne af rigsforsamlingen på Eidsvoll grundloven (se kongehus og styreform). Dagen er siden blevet nationaldag, men vejen dertil var kroget. De første fejringer kan føres tilbage til omkring 1815, og i 1827 blev dagen holdt officielt. Året efter forbød kong Karl Johan fejringerne, og de blev først frie i 1844. I 1947 slog en lov fast, at 17. maj er en nationaldag og fridag. Dagen er også officiel flagdag. Wikipedia har en længere gennemgang af 17. maj.

Fejringen er kendetegnet ved:

• Børnetog. Det første officielle børnetog gik i Oslo i 1870 efter et initiativ af Bjørnstjerne Bjørnson. Pigerne fik lov at deltage fra 1889.
• Bunad. Bunaden er Norges festdragt, baseret på traditionelle folkedragter. Den bruges især 17. maj, men også ved konfirmationer og bryllupper.
• Musikkorps og hurra. Korps går forrest i lokale optog, og hurraråb hører til dagens lyd.
• Slottsbalkongen. Siden 1906 har kongefamilien hilst børnetoget i Oslo fra balkonen på Slottet. Det blev sprunget over i 1910 og i årene 1940–1945.
• Sang. Nationalsangen „Ja, vi elsker dette landet“ stammer fra 1864.

I Danmark markeres grundloven på Grundlovsdag den 5. juni. I Norge er 17. maj den store fællesfest.

Russefeiringen

Russ er afgangselever fra videregående skole. Deres egen fejring organiseres af eleverne selv og foregår typisk fra slutningen af april og ofte frem til 17. maj, hvor der mange steder er et russetog efter børnetoget. Kendetegnene er farvede russedragter og russelue med dusk. Røde luer er kendt fra 1905 og blå fra 1916. Traditionens rødder går tilbage til 1700-tallet, da norske studerende skulle tage eksamen i Danmark.

Det norske flag

Flaget er rødt med et mørkeblåt kors med hvide kanter. Korset er forskudt mod stangen. Den røde farve svarer til PMS 200 og den blå til PMS 281. Handelsflaget har proportionerne 11:8 og statsflaget 27:16. Flaget hører til de nordiske flag med forskudt kors. Det kombinerer Dannebrogs røde felt og hvide kors med et blåt kors efter svensk forbillede. Flaget kaldes normalt blot Norges flag, på norsk Norges flagg.

Tid	Hvad skete der
Under unionen med Danmark	Det danske flag brugtes i Norge
1814	Det danske flag med den norske løve fra rigsvåbnet i hjørnet mod stangen
1821	Stortingsmanden Fredrik Meltzer tegner flaget, som det ser ud i dag, og det godkendes ved kongelig resolution 13. juli
1844	Et unionsmærke for Sverige og Norge kommer i hjørnet, kaldet „sildesalaten“
1898–1899	Stortinget beslutter at fjerne unionsmærket fra handels- og statsflaget fra og med 1899
9. juni 1905	Det rene orlogsflag uden unionsmærke tages i brug, lige efter at unionen med Sverige er sluttet

Baggrunden for unionsårene står i Norges historie. Flere detaljer om flaget findes i Wikipedias artikel om Norges flag.

Jul

Som i Danmark er julaften den 24. december hovedfejringen. I Norge handler den om julemad, levende lys og musik, og for mange hører kirkegang og juleevangeliet med. Dagen før kaldes lillejulaften. Juletræet blev almindeligt i norske hjem i løbet af 1900-tallet. Julenissen har lokale rødder i fjøsnissen, som over tid er blandet med figuren Sankt Nikolaus. Julebukk og halmbukke er gamle skikke, der knytter sig til et gammelt bukkesymbol.

Julemaden varierer efter egn og familie:

• Ribbe (svineribbe) har stærke traditioner i Trøndelag og på Østlandet.
• Pinnekjøtt er tradition på Vestlandet, i Nordnorge og lidt på Østlandet.
• Torsk er tradition på Sørlandet.
• Lutefisk forekommer på Østlandet, i landets indre dele og i Nordnorge.
• Kalkun er en nyere tradition, mest i byerne.

Sankthans og samernes nationaldag

Sankthansaften den 23. juni er i dag først og fremmest en folkelig sommerfest med bål. Den er knyttet til sommersolhverv og midtsommer, og bålfesterne er især udbredt langs kysten. Mange steder gælder dog lokale bålforbud på grund af brandfare. Samernes nationaldag er 6. februar, se norsk sprog.

Madtraditioner

Her er nogle retter, der ofte nævnes som typiske for norsk madkultur. De beskrives her som kulturhistorie, ikke som anbefalinger.

Ret	Kort beskrivelse
Brunost	På dansk myseost. Strengt taget ikke en ost, men lavet af valle (væsken fra ostefremstilling) med tilsat mælk og fløde, der koges i flere timer, så vandet fordamper, og mælkesukkeret delvist karamelliserer. Det giver den brune farve. Skæres i skiver og spises især på brød
Fårikål	Fåre- eller lammekød og hvidkål, kogt med hele peberkorn og nogle gange jævnet med hvedemel. Serveres med kogte kartofler. Lyttere til et radioprogram kårede den til „nationalret“ i 1970’erne
Lutefisk	Tørfisk, der lægges i vand og lud og derefter vandes ud. Traditionel ret i Norge, Sverige og dele af Finland. I Norge er sæsonen fra begyndelsen af november til jul
Lefse	Tynd, blød og flad kage eller brød af kartofler, hvedemel eller begge dele. Rulles ofte sammen med syltetøj, ost eller sukker og kanel. Opskrifter og navne varierer fra egn til egn
Tørfisk og klipfisk	Tørfisk er usaltet fisk, især torsk, der lufttørres på stativer. Klipfisk er saltet og tørret torsk. Saltningen blev almindelig i 1700-tallet, da salt fra Sydeuropa blev let tilgængeligt. Navnet klipfisk kommer af, at fisken blev lagt til tørring på klipperne

Tørfisk beskrives som en af Norges mest langvarige eksportvarer gennem århundreder, og Spanien og Portugal er blandt de største forbrugere af klipfisk. Se mere om tørfisk.

Se også Norges geografi og forsiden for resten af emnerne.