Norges geografi – landsdele, fylker og klima

Norge ligger på den vestlige del af den skandinaviske halvø og strækker sig langt mod nord. Landet er bjergrigt, kysten er skåret op af fjorde og fyldt med øer, og klimaet varierer markant mellem kyst og indland. Mod øst grænser Norge til Sverige, og i nord grænser landet til Finland og Rusland. Kysten vender mod Skagerrak i syd, Nordsøen i sydvest, Norskehavet i vest og Barentshavet i nordøst.

Norge i tal

Emne	Oplysning
Areal	ca. 385.000 km², inklusive Svalbard (ca. 61.000 km²) og Jan Mayen (under 400 km²)
Kystlinje	over 100.000 km, hvis øer og indskæringer regnes med
Højeste punkt	Galdhøpiggen, 2.469 meter
Søer og elve	ca. 19.500 km² (uden Svalbard og Jan Mayen)
Bræer	ca. 3.170 km² (uden Svalbard og Jan Mayen)
Landsdele	5
Fylker	15 (siden 1. januar 2024)

Arealet varierer en anelse mellem kilder (fx 385.199 og 385.207 km²), og kystlinjens længde afhænger af, hvor detaljeret den måles.

De fem landsdele

Landsdelene har ingen formel politisk status. De bygger på geografiske, historiske og sproglige forskelle og bruges i hverdagssprog og statistik. Inddelingen herunder følger de nuværende fylker.

Landsdel	Fylker
Østlandet	Oslo, Akershus, Østfold, Buskerud, Vestfold, Telemark og Innlandet
Sørlandet	Agder
Vestlandet	Rogaland, Vestland og Møre og Romsdal
Trøndelag	Trøndelag
Nord-Norge	Nordland, Troms og Finnmark

• Østlandet rummer hovedstaden Oslo og den tætteste befolkning. Her ligger også Norges største sø, Mjøsa.
• Sørlandet er kystlandet mod Skagerrak. Navnet er forholdsvis ungt, og tidligere regnede man Agder og dele af Telemark med til Vestlandet.
• Vestlandet er landsdelen med de store fjorde og meget nedbør. Her ligger blandt andre Bergen og Stavanger.
• Trøndelag ligger omkring Trondheimsfjorden og bliver ofte regnet med til begrebet Midt-Norge, som ikke har en fast geografisk afgrænsning.
• Nord-Norge omfatter alt nord for Trøndelag, og en stor del ligger nord for polarcirklen.

Fylker efter 2024

Norge har 15 fylker siden den 1. januar 2024. Antallet er ændret flere gange. Ved reformen den 1. januar 2020 blev fylkerne slået sammen til 11. Tre af de nye store fylker blev opløst igen den 1. januar 2024:

• Viken blev delt i Akershus, Buskerud og Østfold.
• Vestfold og Telemark blev delt i Vestfold og Telemark.
• Troms og Finnmark blev delt i Troms og Finnmark.

Agder, Innlandet, Vestland og Trøndelag er fortsat sammenlagte fylker. Ældre opslag nævner ofte 19 fylker, men det tal er forældet.

Oslo er både kommune og fylke. Under fylkerne ligger kommunerne. Fylkeskommunen har folkevalgt ledelse, mens Statsforvalteren er statens regionale repræsentant.

Svalbard og Jan Mayen er hverken fylker eller kommuner. De hører under Norge, men ligger uden for fylke- og kommuneinddelingen.

Kyst, øer og fjorde

Kysten er karakteristisk for landet. Mange fjorde skærer sig dybt ind i landet, og foran kysten ligger et stort antal øer og holme. Blandt Norges ti største øer er Svalbards Spitsbergen, Nordaustlandet og Edgeøya, og på fastlandskysten Hinnøya og Senja. Om fjordene kan man læse mere på siden om fjordene i Norge.

Fjelde og bræer

Store dele af landet består af højland og fjelde. Galdhøpiggen i Jotunheimen er landets højeste punkt. Bræer dækker ca. 3.170 km² uden Svalbard og Jan Mayen. Fjeldområder, nationalparker og kendte steder er samlet på siden om natur og seværdigheder.

Svalbard og Jan Mayen

Svalbard er en arktisk øgruppe mellem ca. 74° og 81° nord. Den største ø er Spitsbergen. Norsk suverænitet over øgruppen bygger på Svalbardtraktaten fra 1920, og Norge overtog den officielt i 1925. Longyearbyen er det største samfund, og Sysselmannen er statens øverste repræsentant på øerne. Svalbard har polarnat om vinteren og midnatssol om sommeren.

Jan Mayen ligger i Nordatlanten, ca. 600 km nordøst for Island. Øen er arktisk og domineres af vulkanen Beerenberg på 2.277 meter, som ifølge Wikipedia er Norges eneste aktive vulkan. De eneste, der opholder sig på øen, er personale fra forsvaret og Meteorologisk institutt. Jan Mayen kom under norsk suverænitet i 1929.

Klima

Norges klima påvirkes af Golfstrømmen, af højdeforskelle og af landets store udstrækning fra syd til nord. Havtemperaturen langs kysten ligger flere grader over, hvad man ellers finder på samme breddegrad.

• Kysten har maritimt klima med forholdsvis kølige somre og milde vintre.
• Indlandet har kontinentalt klima med varmere somre og koldere vintre end kysten.
• Vestlandet er nedbørsrigt. Flere steder mellem Stavanger og Stadlandet falder der over 2.000 mm om året, og i Bergen ligger gennemsnittet ifølge Wikipedia på ca. 2.250 mm. I fjordenes indre dele kan det være tørrere, fordi fjeldene skærmer.
• Østlandet ligger i læ for Langfjella og får typisk omkring 1.000 mm i store dele af området, mens Oslo ligger lavere.
• Indre Finnmark er tørt, med ca. 300 mm om året, og her er vintrene landets koldeste. Den laveste temperatur, der er målt i Norge, er −51,4 °C i Karasjok.

Årstider

Den varmeste periode ligger normalt omkring midten af juli, den koldeste fra midten af januar til begyndelsen af februar. På kysten falder der mest nedbør fra september til februar, mens indlandet ofte er vådest i juli og august.

Lys og mørke

Nord for polarcirklen, ca. 66,5° nord, kommer solen ikke over horisonten midt om vinteren, og her er der mørketid. Om sommeren har hele Nord-Norge midnatssol, bortset fra Helgeland. Længere mod syd er det lyst hele døgnet midt om sommeren, fordi atmosfæren spreder lyset. Tidspunkter og dagslængde for forskellige steder kan beregnes på siden om nordlys, midnatssol og mørketid.

Siden beskriver klimaet generelt. Vejret på en bestemt dag og et bestemt sted oplyses af de meteorologiske institutter, fx Meteorologisk institutt i Norge.

Videre læsning

• Norges største byer og deres placering i landsdelene
• Fjorde, natur og seværdigheder og friluftsliv
• Forsiden med Norge i tal