Norsk sprog – bokmål, nynorsk og samisk

Norsk har to officielle skriftlige former, bokmål og nynorsk. Langt de fleste nordmænd skriver bokmål. Derudover har landet flere samiske sprog og kvensk som minoritetssprog. Norsk regnes sprogvidenskabeligt som et vestnordisk sprog, men bokmål har mange østnordiske træk på grund af slægtskabet med dansk. Det er en vigtig grund til, at danskere kan læse norsk så let.

Bokmål og nynorsk

Omkring 87–89 % af nordmændene bruger i dag bokmål som deres vigtigste skriftsprog, mens resten bruger nynorsk. I 2007 havde ca. 86 % af grundskoleeleverne bokmål som målform og ca. 14 % nynorsk. De to former reguleres af Språkrådet, mens riksmål, en mere konservativ skriftnorm, reguleres af Det Norske Akademi.

Landets navn lyder forskelligt på de sprog, der tales i Norge:

Sprog	Navn på Norge
Bokmål	Norge
Nynorsk	Noreg
Nordsamisk	Norga
Lulesamisk	Vuodna
Sydsamisk	Nöörje

Hvordan de to skriftsprog opstod

Under unionen med Danmark var dansk landets skriftsprog. Fra 1830’erne argumenterede flere sprogfolk, blandt andre Henrik Wergeland og Knud Knudsen, for et selvstændigt norsk skriftsprog. Der opstod to spor.

Mod bokmål. Knud Knudsen (1812–1895) gik ind for lydrette stavningsprincipper og for at bygge skriftsproget på den dansk-norske dagligtale. Retskrivningsreformen i 1907 var den første, der byggede på hans principper. Indtil da var det norske skriftsprog næsten identisk med dansk. Reformerne i 1907 og 1917 gav det et mere norsk udtryk. Skriftnormen kaldtes riksmål, men fik i 1929 det officielle navn bokmål.

Mod nynorsk. Ivar Aasen (1813–1896) studerede de norske dialekter i 1840’erne og lagde grunden til et skriftsprog bygget på dem. Han udgav Det norske Folkesprogs Grammatik i 1848 og en ordbog i 1850. Sproget hed landsmål og blev i 1929 omdøbt til nynorsk.

Fra 1938 forsøgte politikken samnorsk at føre de to former tættere sammen. Den blev opgivet i praksis i 1981 og officielt ophævet af Stortinget i 2002.

Tilnærmelsen gik også den anden vej: Danmark indførte å i stedet for aa i 1948, hvilket bragte dansk tættere på norsk og svensk.

Dialekter

Dialekterne står stærkt i Norge. Det er usædvanligt, at dialekttalende skifter til et standardsprog, også i mere formelle sammenhænge. De norske dialekter deles ofte i to hovedgrupper, østnorsk og vestnorsk. Trøndersk hører til den østnorske gruppe og nordnorsk til den vestnorske. Standard østnorsk, der er udviklet fra dansk talemål, har fortrængt de stedbundne østnorske dialekter. Wikipedia har en længere gennemgang af norsk sprog.

Samisk og kvensk

Samisk er en gruppe uralske sprog, der tales af samerne i det nordlige Norge, Sverige og Finland og på Kolahalvøen i Rusland. De er ikke beslægtede med norsk. Nordsamisk er det største, og lulesamisk og sydsamisk tales også i Norge. Samisk har officiel status i en række kommuner i Nordnorge. Sametinget blev oprettet i 1989 og er en folkevalgt forsamling for samer i Norge. Samernes nationaldag er 6. februar, til minde om det første samiske landsmøde i Trondheim i 1917.

Kvensk er et finsk-ugrisk sprog, som tales af efterkommere af finsktalende indvandrere i Troms og Finnmark. Kvensk fik status som eget sprog i Norge ved en regeringsbeslutning den 26. april 2005, og kvenerne er en af Norges officielle nationale minoriteter. Antallet af talere skønnes ifølge Wikipedia til 2.000–8.000.

Hvorfor danskere let forstår skriftlig norsk

Dansk var Norges skriftsprog i århundreder, og bokmål er udviklet derfra. Det skriftlige ligner derfor dansk på mange punkter, og forskellene er ofte små stavemåder:

Dansk	Bokmål
pige	pike
kage	kake

Talt norsk er sværere, fordi udtale og dialekter afviger. Nordmænd regnes generelt for at have lettest ved at forstå nabosprogene, men talt dansk kan også for dem være sværere at følge end svensk.

Ord, der ligner hinanden, men betyder noget andet

Enkelte ord er faldgruber, også kaldet falske venner:

Ord	På dansk	På norsk
frokost	måltid midt på dagen, lunch	dagens første måltid, morgenmad
rar	venlig og sød, behagelig	mærkelig, underlig

Ifølge Den Danske Ordbog betyder rar på dansk i første række venlig og omsorgsfuld. Sammenlignet med svensk er der andre fælder: rolig betyder „fredelig“ på dansk og norsk, men „sjov“ på svensk.

Se også Danmark og Norge for sprogets plads i den fælles fortid og Norges historie for baggrunden. Resten af emnerne om landet samles på forsiden.