Kongehus, Storting og styreform

Norge er et konstitutionelt monarki med parlamentarisk styre. Kongen er statsoverhoved, den lovgivende magt ligger hos Stortinget med 169 repræsentanter, og regeringen er afhængig af Stortingets tillid. Haakon 8. har været konge siden 28. august 2026.

Statsformen i korte træk

Norge er en enhedsstat, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen og Svalbard. Statsformen beskrives som et parlamentarisk demokrati under et konstitutionelt monarki. Det betyder, at kongens rolle er fastlagt i grundloven, mens den politiske magt udøves af de folkevalgte. Parlamentarismen blev indført i 1884, da Stortinget rejste rigsretssag mod regeringen (se Norges historie).

Grundloven af 17. maj 1814

Grundloven blev vedtaget den 17. maj 1814 af en forsamling på Eidsvoll og kaldes også Eidsvollforfatningen. Den var inspireret af de amerikanske og franske forfatninger og regnes for den ældste endnu gældende forfatning i Europa. Datoen er i dag nationaldag, se 17. maj og andre traditioner. Ændringer af grundloven kræver et flertal på to tredjedele i Stortinget. Wikipedia har en uddybende artikel om Norges grundlov.

Stortinget

Stortinget holder til i Stortingsbygningen i Oslo. Det vigtigste i overblik:

• Medlemmer: 169 repræsentanter, heraf 150 distriktsrepræsentanter og 19 udjævningsmandater.
• Valg: hvert fjerde år. Det seneste valg var i 2025, og det næste er i 2029.
• Ingen opløsning: Stortinget kan ikke opløses midt i valgperioden, og der kan derfor ikke udskrives nyvalg i mellemtiden.
• Ét kammer: Siden 1. oktober 2009 er Stortinget ét kammer. Før da var det delt i Odelstinget og Lagtinget.

Regeringen

Regeringen ledes af statsministeren. I et parlamentarisk system kan regeringen ikke blive siddende, hvis et flertal i Stortinget vender sig imod den. Hvem der har embedet som statsminister, skifter med regeringsskifter.

Kongehuset og kongerækken siden 1905

Norge fik sin egen konge igen i 1905. Stortinget valgte enstemmigt den danske prins Carl, efter at en folkeafstemning i november havde vist et tydeligt flertal for ham. Han tog navnet Haakon 7. Siden har Norge haft fire konger:

Konge	Regeringstid
Haakon 7.	18. november 1905 – 21. september 1957
Olav 5.	21. september 1957 – 17. januar 1991
Harald 5.	17. januar 1991 – 28. august 2026
Haakon 8.	fra 28. august 2026

Harald 5. døde den 28. august 2026, og hans søn tiltrådte som Haakon 8. samme dag. Valgsproget „Alt for Norge“ har været brugt af kongerne siden Haakon 7. Kongen er statsoverhoved og har en repræsentativ rolle.

Tronfølgen

Haakon 8.s ældste barn, Ingrid Alexandra, er nummer ét i tronfølgen. Hun er født den 21. januar 2004 og har titlen kronprinsesse siden 28. august 2026. Hun er den første kvinde, der er født med tæt arveret til den norske trone. Hvis hun bestiger tronen, bliver hun ifølge Wikipedia den første regerende dronning af Norge siden Margrete 1., der var regent i Norge fra 1388.

EU, EØS og NATO

NATO. Efter besættelsen 1940–45 opgav Norge sin tidligere neutralitet og blev i 1949 medlem af NATO.

EU. Befolkningen har to gange stemt nej til EU-medlemskab. I 1972 var der et nej-flertal. Den 28. november 1994 stemte 52,2 % nej og 47,8 % ja ved en valgdeltagelse på 89,0 %. Danmark er derimod EU-medlem.

EØS. Norge er medlem af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, EØS, som knytter landet til EU’s indre marked uden et medlemskab af EU.

Norden. Norge er også med i Nordisk Råd, se Danmark og Norge.

Resten af emnerne om landet samles på forsiden.